Set & Sket
Ind- og udland
Sidste nyt fra
Cirkus Græsted


MIRAMIS, ny hest i stalden.
Miramis

7 maj 2011
Nicole Simoni sikker vinder på Bornholm m/Martin Sjøholm Jensen
Se løbet her

30 april 2011
October 2.vinder (2WT) på WorkingTest i Danstrup Hegn i begynder klasse.
Ophelia  & Othello bestået Vinder klasse.


4 uger



 

Othello Januar 2011

Kiebitz's Just Othello
Nr. 1 på Top 10 over mest vindende Golden Retrievere i åben klasse på Working Test i år 2010
og Nr. 3 på Top 10  åben klasse Markprøve B.

Gleen Mhor's Ophelia
Nr. 3 på Top 10 over mest vindende Golden Retrievere i vinder klasse på Working Test i år 2010 ,
Nr. 10 på Top 10  vinder klasse Markprøve B.
Og med til at gøre Kennel Gleen Mhor's til årets Markprøve opdrætter.

 

 

 

2010

Frank er flyttet d. 28. maj 2010

Så er Frank flyttet hjemmefra. Endelig kom den pige/dame/kvinde som Frank havde ventet på. Linda fra Slagelse faldt for Frank, da hun var her for 3 uger siden for at prøveride ham, og idag flyttede Frank så til sydsjælland.

Det virker rigtigt, selv om her er noget tomt lige nu. Linda virker som et rigtig sødt menneske, og hun glædede sig lige så meget til han kom, som man skal når man får ny hest.

Åh hvor vi håber alt det bedste for dem begge to. Frank fortjener sådan at have "sit eget menneske".

Frank har nu sin egen profil på Hestegalleriet, hvor han kan følges.

WT i Hedeland d. 22. maj 2010

WT i Hedeland i dag var en god og spændende prøve med både svære og nemme elementer på posterne.

Ophelia i vinder gik flot igennem de første 3 poster med hhv. 16, 18 og 15 point. Den næstsidste post var en tripelmarkering, som hun burde kunne løse nemt. Den længst væk henter hun fint, men så går et eller andet galt, så hun bliver ved med at søge i det område. Og da jeg vil dirigere hende mod en af de andre får jeg store problemer. Hun får så den tættest på, og da hun sendes 3. gang søger hun hen i det område igen, og så er tiden gået.

Bagefter fik jeg at vide at mine dirigeringer var for utydelige, og det må jeg jo så arbejde på.

Ophello bestod åbenklasse med 65 point, og det var fint. Ud af 24 hunde bestod kun 8 hunde, så det var rigtig dejligt.

15. maj 2010 Killingerne har fået øjne - og farvel til Valdemor

Så har vi igen hentet en kat på vejen. Denne gang var det Valdemor, der efter en nat i fodenden af sengen ikke så sig for på vej over vejen og blev kørt ned.

Det regner meget, og hun har nok ikke kunnet høre bilen, da hun krydstede vejen. Det var således en meget våd kat, og hun lignede farvemæssigt ikke sig selv. Hvor er man glad for at hun blev øretatoveret som killing, så vi er sikre på at det er hende og ikke skal gå og lede.

Hun nåede således kun at være storesøster i knap 2 uger, og vi kan kun glæde os over at vi ved hun ikke har ligget længe på vejen og at hun lå lunt og godt hos os den sidste nat.

Tilgengæld vokser killingerne fint og Nicole er en lige så god mor som hun var første gang.

Cæsar Poseidon er den største hankat. Han er hvid med sort hale og smukke regelmæssige aftegninger i hovedet.

Oranos er ligeledes en hankat men noget mindre. Han er også hvid med sort hale og små sorte pletter i hovedet.

Gaia er en meget charmerende hunkat, der trefarvet, næsten lige så smuk som sin mor.

Hera er en mindra hunkat, ligeledes trefarvet, med stribet hale og røde og sorte pletter i hovedet.

Alle killinger skal meget gerne flytte herfra d. 25 juli, så er du interesseret, hører vi gerne fra dig.

De vil være yderst velsocialiseret ved afrejse, især på børn, hunde, heste og andre katte. Derudover har de selvfølgelig fået ormekur.

WT og kattekillinger 2. maj 2010

Solsen skinner og livet er herligt.

I dag har vi været på WT her i Nordsjælland med Othello i åben klasse og Ophelia i vinderklasse. October var med som hepper hele vejen rundt sammen med Ophelia og mig, så vi har 3 trætte hunde her til aften.

Othello fik 51 p. på 3 poster - de sidste to "valgte" han ikke at fuldføre. Tommy mener at det er stoplydigheden der halter, for han er dirigerbar, når først han er stoppet.

Ophelia var første hund på post 1 der var en tramp for to hunde. Første skulle vi hente en dobbeltmarkering, hvor hundene skulle hente dummyen ud for den anden hund. Her mente Ophelia bestemt at hun skulle hente sidst kastede til trods for at jeg var af en anden mening. Den diskussion kostede os 10 p, som jo så også var hvad vi havde med derfra.

2. post var en dirigering med distriktion. Den løser hun til 19 p. Der trækkes kun et for en korrektion på dirigeringen.

3. post var vandposten, hvor der skulle hentes en enkeltmarkering på en anden side af en halvø. Den voldte rigtig mange hunde rigtig store problemer, så jeg besluttede på forhånd at jeg ville stoppe hende på halvøen og give hende en hånd bagud, så hun ikke skulle være i tvivl. Det virkede absolut efter hensigten, men sjovt nok valgte dommeren at trække 4 p. for et fløjt og en hånd. Hunden efter mig gik direkte i modsat retning af hvad der var anvist og havde indtil flere trut i fløjten før dummyen var hjemme - og det gav 15 p. Det er ikke alt der er til at forstå!

4. post troede jeg at dommeren tog gas på mig, for det var en kort dirigering lige frem. Men terrænnet var ikke hvad det gav sig ud for og Ophelia måtte hjælpes for at få den. Men vi fik 15 p. fordi hun var stoplydig og tog godt imod mine anvisninger.

5. post, der også var den sidste var en tripelmarkering, som hun løste til 19 p. Dommeren sagde at det var dagens flotteste, og det kan jo nok gøre en lidt stolt.

79 p. ialt og det var nok til en 7 WT.

Jeg er faktisk ret så stolt af at det arbejde som der er gjort for at få hende på benene har virket, og at vi er med næsten i toppen igen. Måske endda lidt bedre?

Og da vi så kom hjem lå missemor med 4 flotte killinger, bortset fra hendes farvevalg, der måske ikke er så heldigt: alle er med hvid som grundfarve, to af dem er tre-farvede og to har små sorte pletter. Nå der var gået godt, og forhåbentlig findes der mennesker der synes at det er de flotteste killinger der er set i verdenshistorien

Træning påskesøndag 4. april 2010

Påsken kan bruges på mange måder, og da jeg meddelte herhjemme at jeg forresten havde lavet en træningsaftale på Fyn påskesøndag, blev der meget stille.

Men afsted drog hele familien alligevel, og nøj hvor fik vi meget med hjem. Vi tog over til Ophelias opdrætter John Nikolaisen, med hvem jeg allerede da Ophelia blev hentet for 6 år siden lavede en aftale om at komme over og træne "en dag".

Vi havde alle tre hunde med, og sammen med John mødtes vi med en af hans træningskammerater, der havde to sorte labber med.

Først gik vi ud med October, sammen med hendes storesøster Amber og John samt en 10 mdr. labrador. October havde hentet sin første markering dagen i forvejen, så stor var min glæde da hun en time senere havde hentet markeringer med indtil flere terrænskift, gået sit livs første frie søg og i det hele taget vist mig lidt om hvad jeg kan glæde mig til. Der ligger så stort potentiale i den hund, så det gælder bare om ikke at ødelægge noget.

Dernæst tog jeg Ophelia samme med Johns Roy og en 8 årig labrador. Vi havde, da vi var ude med de små lagt depoter ud til dirigering, og lavede så to poster, hvor alle tre hunde fik to dirigeringer og en (meget) land enkeltmarkering. Hold da helt op, hvor er hun fræk min lille hund. Markering har hun aldrig lært, siger hun, og hun har en periodisk fejl på bremsen. Men lysten og energien er der, og så klør vi bare på. Til sidst gik de tre hunde et frit søg, hvor hun fik 8 dummier hjem i pænt tempo. Desværre måtte hun holde toiletpause hen mod slutningen af søget, og det ser jo aldrig så godt ud :-(

Tilslut gik Tommy og Othello ud med John og Lara, og da vi kørte hjem tror jeg ikke at min ide havde været helt så tosset endda.

Ungerne så film i Johns hus mens vi trænede, og havde selskab af gamle Clyde. Han er stadig lige dejlig, og jeg er stadig lige så forelsket i den hund, som da jeg så et billede af ham første gang. Tak for at vi fik to af hans børn - det er guld

1. april 2010

Så er årets marksprøvesæson rigtig kommet igang. Både Othello og Ophelia har været i Knuthenborg i dag på B-prøve.

Det var Othellos debut i åben klasse, og det klarede han fint med en 1. præmie.

Ophelia gjorde comeback efter sin lange sygeorlov. 50 point ud af 80 mulige er ikke godt nok. Men når jeg disekere det ud på de enkelte dicipliner, så har jeg fået en ide om hvor det er det halter. Og så fortsætter vi ufortrødent træningen

24. marts 2010

Så er der kun en måned igen.......

Til hvad dog? Jo til Nordisk Mesterskab i Sverige.
Og hvad så? Vi skal med!!!!!!!!!!!!!
Hvem? Ophelia og mig - JUBIIIIIIII

For to måneder siden fik vi chancen for at kunne komme med til Sverige til Nordisk Mesterskab for Golden Retrievere. Samtidig fik jeg at vide at der er 60 % chance for at Ophelia også springer sit andet korsbånd - og jeg kan hverken gøre til eller fra!

Og så var der ligesom ikke så meget andet end at begynde at træne mod NM. At have en hund som Ophelia og så nøjes med at lufte den i skoven er ligesom ikke rigtigt. Så vi startede op med svømmetræning to gange om ugen og ligeudsendinger i den høje sne.

Jeg meldte mig selv frivilligt som reserve til holdet, da jeg ikke vidste om "bukserne holdt". Status i dag er at det har de gjort - også i den grad. Nu skal vi bare have finpudset form og stil i løbet af de næste 4 uger.

For ti dage siden ville jeg nok have skrevet anderledes, for da var hun med som "stand-in" i åben klasse på en C-prøve - og fik en 3. præmie. Men efter at vi fik talt lidt om at det jo er dumt at spilde tiden med den slags, har hun "kørt i olie".

Jeg glæder mig bare så meget.

Kommer vi godt igennem NM sigter vi på flere andre "store" ting, som fx. IWT og retrievermesterskabet. Det med poster fordelt over dagen passer rigtig godt til os.

Ophelia er 6½ år, og hvis vi skal nå at have det sjovt er det altså i år og næste år chancerne er der. Hvis ikke vi når det vi skal, så kan vi da sige at vi prøvede :-)

Og går det galt gifter vi os..................

Othello - årets bedste begynderhund

Så er statestikkerne for 2009 offentliggjort, og vi er stolte over at have den prægtige hund - Kiebitzs Just Othello - der blev bedste begynderhund i 2009.

Samtidig kan vi konstatere at hans opdrætter Inger og Viggo Berger, Kennel Kiebitzs blev bedste markprøvekennel - STORT tillykke til dem.

Bedste åbenhund og bedste vinderhund er mor og datter og ejes af deres opdrætter Peter Schou, Kennel Hilderyth. Kæmpe STORT tillykke her også - det er velfortjent.

28. november 2009

October er kommet hjem :-)

Jeg har i dag været i Tyskland og hente vores nyeste håb. Det var absolut en oplevelse

Sammen med en svensk pige, der skulle hente hvalp fra samme kuld tog vi om morgenen flyet til Frankfurt, hvor vi havde en aftale med Octobers opdrætter om at møde os der med hvalpene.

3 uger forinden havde Tommy og jeg været i bil nede for at se kuldet og moderen, og det var derfor tillokkende at "nøjes" med at være væk fra Danmark i 5 timer, så jeg blæste på flyskræk og mavekramper og tog flyet.

Forinden havde jeg talt med flyselskabet om det kunne lade sig gøre med 2½ time i Frankfurt, og de havde forsikret mig om at det nok skulle gå, og havde givet mig et telefonnummer, som jeg kunne anvende hvis der skulle opstå komplikationer.

Flyet var næsten 3 kvarter forsinket da vi nåede til Frankfurt, vi blev sat af 10 minutters buskørsel væk fra terminalen, og begav os så ud gennem tolden og begyndte at lede efter opdrætteren. Tilsidst ringede hun og spurgte hvor vi blev af? Vi havde ikke været opmærksomme på at man skulle igennem toldkontrol TO gange inden man kom ud i publikumsarealet!

Vi fandt hinanden, og spændende er det at få overbragt en hvalp, der skal være ens tro følgesvend i forhåbentlig rigtig mange år. Men selv om hun var meget lille (4,9 kilo) var hun super dejlig og jeg kunne kun føle mig tilfreds.

Opdrætteren havde pakket en lille doggybag med foder, tæpper, legetøj, papirer og meget andet. Det var bare nødvendigt lige at pakke det om, da det skulle indtjekkes som bagage, og tasken skulle derfor kunne lukkes. Vi fik skrevet under hvor det var nødvendigt, og kunne checke ind igen.

Så virkede maskinerne ikke og den rare mand, der skulle hjælpe kunne heller ikke finde ud af det. Ved skranken gik det lidt bedre, men hvalpene skulle have specielle papirer, og vi blev sendt til højre op ad en trappe og......

Der var ingen!!!

Tilbage igen - nå nej det var til venstre og op ad en trappe - lang kø - IGEN! Og da vi kom frem, ville de ikke have os med flyet, for vi var for sent på den!!!!!

Næste fly gik om 8(!) timer og ville koste os 650 euro! Sikke god man pludselig bliver til at skælde ud på tysk

Telefonnummeret, som jeg var udstyret med fra Danmark kunne ikke bruges til en s..., da det var et lufthavnsanliggende at at nægte os adgang til flyet, og lufthavnen havde heller ikke noget ansvar, da SASmaskinen som vi var kommet ned med havde været forsinket - ragnarok!

Min svenske følgesvend havde ingen ekstra penge med, og ingen af os havde råd til denne ekstra udskrivning, så vi overvejede at leje en bil og køre hjem, men for at gøre en lang historie kort var importpapirerne for hvalpene med Kastrup som modtagerdestination, og vi frygtede at kunne få problemer med at komme via Puttgarden. Men stort tak til Eurocar for både kompetent og venlig hjælp.

Tilbage ved skranken havde tonen ændret sig - vi fik billet hjem, mod "kun" at betale differencen mellem de på daværende tidspunkt billigste billetter og det vi havde givet i forvejen. For mit vedkommende drejede det sig om 5 euro - puha.....

Og så var der vare at vente - vi sagde farvel til opdrætteren, der hvade været en uvurderlig støtte gennem hele dette regnarok og begav os ud mod gaten, for ikke at komme forsent denne gang.

Resten af turen gik fint, og jeg vil tro at der findes billeder at hvalpene i omkring 20 forskellige lande, at de er blevet klappet af omkring 200 forskellige mennesker, og at de nåede at tisse på aviser af min. 5 forskellige nationaliteter.

Personalet i flyet på vej hjem var fantastiske og i det hele taget var de mennesker der hjalp os utrolig flinke og imødekommende - men hvorfor skal systemmet være så bureaukratisk og stift?

14. november 2009

Endnu et saligt smil

Vi har været på A-prøve på Agerup i dag. Verdens hyggeligste prøve med verdens hyggeligste konkurrenter

Vi er med igen - og vi nåede helt til finalen

Jeg er bare så glad for min lille dejlige hund, det er det bedste der findes at være på arbejde med hende. Væk er stress og jag, væk er dagligdagens trummerum, og depoterne lades bare op med masser af energi.

Bare vent - nu tror jeg på at vi kommer igen i 2010! Så I kan bare vente jer derude

30-10-2009

Vi har været på jagt idag

Det er der jo i sig selv ikke noget unaturligt i, da hundene er jagthunde - men jeg har haft Ophelia med. Og det er gået godt

De to første såter gik hun super, både i drevet og som apportør. Første såt efter frokost stod hun bare for, og den anden gik hun bag mig i drevet, og virkede meget træt. Så holdt vi pause indtil det blev mørkt, hvor vi gik ned til et andehul.

Der kom en anskydning på den anden side af en sø. Da de andre hunde ikke kunne finde den, hev jeg dækkenet af hende og kunne dirigere hende derud, holde hende i området og vi fik anden hjem. Altsammen kun på lyden af hende, for jeg kunne ikke se hende.

Det var bare SÅ FEDT!!!!!!!!!!!!!

Hun sover nu sammen med Othello, som jeg havde fået lov at "låne" med, hvis Ophelia ikke kunne holde til det. Tilgengæld render jeg stadig rundt med et saligt smil over igen at have været "på arbejde" med min hund

12-10-2009

Børnedyrskue i Tisvilde - igen i år

Så har Lisa og jeg været afsted igen. I år havde Lisa fået lov til at tage Nonpareille med til trods for at han er hingst - og det klarede han med stort bravour

Ponygames kunne han dog ikke deltage i, og Lisa fik "kun" en 3. præmie ud af det, men de havde det hyggeligt.

Tilgengæld gentog Ophelia og Lisa sejren fra sidste år på forhindringsbanen uden at have trænet  Det gik dog fint og de nød det begge to meget!

Fed dag  

07-10-2009

Ophelia var til kontrol i tirsdags hos den dyrlæge, hvor hun er opereret.

Status er at det er pænt, der er lidt mere slør i knæet end der skal være, hvis det er optimalt - men det er ikke alarmerende.

Hendes bevægelighed er fin, og der er ikke noget der indikere at vi ikke kan begynde at træne i det små.

Så vi har lagt et træningsprogram, der går ud på en halv times rask gang/småløb hver morgen og dummykast om eftermiddagen, startende med 3 dummyer pr. gang, som bliver øget efterhånden som vi ser hvad hun kan magte.

Humøret er der, så vi forsøger - TÆNK hvis vi kunne komme tilbage i 2010

Og ellers er der kun at fortælle at vi nu ved at der er født en lille tæve i tyskland, som kan blive vores.....................

27-09-2009

Othello er debuteret i åben klasse med 1. præmie. Tommy har prøvet det en gang før, hvor han lånte Ophelia, men det var første gang med Othello.

Den kritiske træner stod bag et træ (jeg var kaster på vandmarkeringen) og kunne konstatere at det var superflot - MEN at fri ved fod var mere fri end ved fod. Lad os sige det på den måde: der er plads til forbedring

Ellers er han nu meldt til AC-prøven d. 19. november, hvor det skal blive spændende at se hvordan han tager det med at være på jagt. Han prøvede det en enkelt gang sidste år, men fik ikke muligheden for at samle en nyskudt fugl op.

23-08-2009

I morgen er der gået et halvt år, og jeg har endnu ikke fattet at jeg nok aldrig mere skal på jagt eller markprøve med Ophelia.

Jeg prøver nu både at sige det højt og skrive det for så kan det jo være at jeg selv forstår det. Men øv hvor er det svært.

Det gode er at jeg jo ikke har mistet hende, men stadig kan synke dybt ned i hendes dejlige varme hundeøjne, give hende et knus og bare røre ved hende - og så skal man jo ikke pive, men.......

Tirsdag d. 24. februar skulle Lars ud og konditionstræne hende med tennisboldene og kastestangen. På den 3. bold løb hun halvdelen af vejen ud, skreg højt og stod stille. Korsbåndet i højre bagknæ var sprunget, og hun var springhalt. Jeg var ikke hjemme, men Lars fik fat i Tommy, og sammen fik de Ophelia hjem og ringet til mig.

Vi var til dyrlæge næste morgen, og der var ingen tvivl, og den følgende mandag blev hun opereret. Det har været en lang rejse tilbage til 4 ben at gå på. Hun er blevet trænet på Waterwalker, i svømmehal, hos massør og kiropraktor, og vi har gået forsigtige ture i snor. Og hun er stadig let halt.

Den endelige beslutning kan jo ikke tages endnu, og drømmen er jo at få hende tilbage på konkurenceplan, men med så lang en genoptræningsperiode, bliver det jo ikke nemmere.

I onsdags begyndte vi på lydighedstræning i DKK, for vi mangler sådan noget at komme i byen til. Og selv det kunne hun ikke holde til, og vi måtte holde pauser undervejs.

Men hun er her og er jo stadig den samme dejlige Ophelia som hun hele tiden har været.

En bivirkning ved al den massage og kiropraktik, var at hun pludselig kom i løbetid, efter 3 år uden. Vi forsøgte at parre hende, men det brød damen sig ikke om, så selv ikke en hvalp efter hende kan jeg få.

Efter løbetiden er hun blevet mere glad og kontaktsøgende - og fræk! Hun står ikke tilbage fra at stjæle lidt gode ting, hvis det ligger så hun kan nå det. Så på et tidspunkt må vi hellere igang med opdragelsen igen.

Indtil videre skal vi til træning en gang om ugen i DKK - og så skal vi sammen opdrage en ny hvalp, der forhåbentlig gør sin entre ved juletid. P.t. venter vi i spænding på om tæven overhovedet er drægtig.

04-07-2009

Othello har været på markprøve på Bornholm og fik sin 2. førstepræmie. Han er nu kvalificeret til åbenklasse, men det må vente indtil hans teenagenykker er væk.

Det er ikke meget pubertet der er over ham, men lige pt. bliver han hurtig usikker og ked af det, så det må vi hellere tage hensyn til. Han er jo ikke så gammel endnu.

Næste udfordring er WT på Feddet d. 16. juli og Unghundemesterskabet d. 9. august.

Vi glæder os.

03-05-2009

WT Nordsjælland

Othello blev i dag 3.V. i begynderklassen på Working testen i Nordsjælland. Han fik 94 point ud af 100 mulige, lige som 2.V. Denne havde dog flere gange 20 point end Othello, og kom derfor foran. Vinderen havde 95 point, så det var tæt løb i toppen.

Samme dag var det en kaninbane, hvor det gjalt om at få kaninen hjem på kortest tid, her vandt Othello blandt begynderhundene. Både åben og vindekaninen blev ligeledes vundet af en golden, begge fra Peter Schou. Det skal lige siges at kaninen var i "oversize", hvilket kun gjorde legen sjovere - også for tilskuerne.

Tak til Hanne Søndenbro for endnu en vel tilrettelagt Workingtest.

25.04.2009

1.præmie på B-prøve til Othello

Det var idag tid for debut på B-prøver for Othello og Tommy - og sikke en debut: 1.præmie i begynderklasse.

Det var to meget trætte og stolte herre der kom hjem her til aften.

Stort tillykke til dem begge.

21-02-2009

1. præmie til både Othello og Ophelia

I dag har Tommy og Othello samt Lisa og Ophelia været på markprøve i Melbylejren. En C-prøve i Reg. Nordsjælland.

Begge ekvipager fik en flot 1. præmie. For Othellos vedkommende den første og for Ophelia den foreløbig 4. sammen med Lisa.

Othello skal ny have trænet med vildt, så han forhåbentlig er klar til B-prøver og en kvalifikationsprøve her i foråret.

Og Lisa skal træne med Ophelia hen mod at prøve i åben klasse. Ophelia kan jo godt, men hun skal lære at forstå hvad Lisa siger til hende og Lisa skal lære lidt mere nøjagtighed i dobbeltmarkeringer og hele dirigeringsprincippet.

Jeg har hørt mumlen i krogene om at Ophelia er vinderklassehund, så det er jo for nemt for Lisa - men det er jo sammen med mig at hun går i vinderklasse, og ikke Lisa der bare er 10 år gammel. Der er for os en fin måde at have hund der udover at være konkurencehund også er familiehund for HELE familien.

STORT tillykke til dem alle fire

12-02-2009

Farvel til Robin

Vi har idag været nede ved vejen og hente Robin. Han lå i vejkanten og var kørt over.

Vi ved jo godt, at når man bor så tæt på en vej, som vi gør, så må det jo ske ind imellem, men det er så trist hver gang alligevel.

Robin skulle jo været flyttet om kun 3 dage til en tilværelse som hygge/kælekat, men det nåede han desværre ikke.

Det er 3. gang vi mister en kat, men det er ikke noget man vænner sig til at gøre  Hver gang har vi dog været heldige at finde dem.

01-11-2008

2. vinder med CK på Golden A-prøve

Endnu engang blev en rigtig god A-prøve afviklet for Golden Retrieverne. Og denne gang blev vi 2 vinder, ovenikøbet med CK.

Jeg er også rigtig glad for min lille tøs. Hun gik godt og gjorde det så godt hun kunne dagen igennem.

Dommerne var flinke, vejret artede sig, der var et godt antal fugle - og alle de andre prøvedeltagere var bestemt også medvirkende til at dagen gik godt.

Jeg har hørt det før, men derfor var det alligevel dejligt endnu engang at høre på paraden ved præmieoverrækkelsen, at dommerne havde bemærket den gode tone prøvedeltagerne imellem. Også her føles der nogen gange som familiesammenkomst og ikke som en benhånd konkurence. Alle hjælper hinanden, og ingen bliver mopset over at en anden hund slår ens egen hund.

Tusind tak til alle jer andre - og tillykke til Morten, Joe og Jens med hhv. 1, 3 og 4 v.

13-10-2008

Børne dyrskue ved Sankt Helene Centret i Tisvilde.

Som sædvanlig var Lisa og jeg taget til børnedyrskue i Tisvilde. Det er efterhånden en fast tradition at vi tager derop om mandagen i efterårsferien, Lisa for at udstille og de sidste par år har jeg kunne gå lidt til hånde med forskellige aktiviteter.

I år skulle Lisa udstille Ophelia, og det er sjovt at mærke, hvordan de to bedre og bedre forstår hinanden og får tingene til at fungere.

I bedømmelsen fik de da også ærespræmie bedømt ud fra 3 forhold: Hvordan barn og dyr er sammen, hvordan plejen af dyret er og hvor stor viden barnet har, alt selvfølgelig afhængigt at barnets alder.

Senere på dagen var der en springkonkurrence for hundene, hvor de igen vandt.

Det var en meget stolt Mor der kunne tage sin datter og hund under armen og tage hjem med præmierne.

Det fede er faktisk ikke at de vinder præmier, men at det er en form for bevis på at de har haft det sjovt, og har lært noget. Og så er det bare smadderhyggeligt at dele interesse med sin datter!

14-09-08

B-prøve i Nordsjælland

Så var det tid for efterårsprøven her i Nordsjælland. Kilometertælleren nåede op på 5,5 km hjemmefra og til prøveområdet, så det var til at overskue.

Det lykkedes os at komme med blandt de 7 hunde der gik til det frie søg - ud af 37, så det var da fint nok.

Min dirigering over vand var ikke just stille, men da vi så prøven, var der flere der sagde at det ikke var en prøve for Ophelia med dirigering på vand forbi en ø og med 2 distriktioner - og tilmed i den lange afdeling. Under normale omstændigheder ville jeg have givet dem ret, men nogle gange kan jeg blive f........ stædig, og der var i hvertfald ingen, der skulle sige at vi ikke kunne på forhånd.

Det lykkedes, og der blev virkelig arbejdet for det, jeg tog nogle chancer, og tilpas mange af dem lykkedes, så vi fik den hjem med sølle 7 point, men altså nok til at gå videre.

I søget var hun flad, men det lykkedes at få 3 stykker vildt hjem, og resultatet blev en udmærkelse lige uden for vinderplaceringerne. Godt nok, det var nr. 2 i år. Nu er sæsonnen slut for B-prøver, så må vi se hvordan det går på A-prøverne.

Hvor var hun stolt min lille hund, da hun kom hjem med blishønen - og det var jeg nu også.

12-07-2008

Othello har bestået brugsprøve

8 mdr. og 3 dage gammel bestod Othello sin brugsprøve. Vi var taget helt til Bornholm, for at besøge nogle venner, og så kunne Tommy jo lige så godt få brugsprøven overstået. Alt gik som det skulle, så nu kan de arbejde videre mod markprøverne, måske allerede til efteråret?

Ophelia fik udmærkelse, men blev ikke placeret. Hun havde ellers flest point efter selve prøven, men i matchningen kom en gruppe tyske turister i vejen, og kasterenns forsøg på at jage dem væk havde størst effekt på Ophelia . Men sådan er betingelserne, og jeg er utrolig stolt over udmærkelsen på min hunds vegne. Hun gik også godt den dag.

18-06-2008

Killinger

Nicole har i nat født 6 killinger. Da jeg kom ud i morges lå hun med 6 flotte killinger. Alle var tørre og fine og alle lå fint og pattede. Hvor var det bare dejligt at alt var gået fint. Nicole er jo Lisa's kat, og hun trænger til at der sker noget dejligt efter at Blomst døede.

Der er 2 hanner: Garfield er rød på ryggen og med hvid bug. (navngivet af Lars) og Robin, der er sort med hvid bug (navngivet af Lisa)

4 hunner: en gråstribet Valdemor (navngivet af mormor), en "kjole og hvidt" Minelli (navngivet af Tommy), en sort med rødt hoved Pippi (navngivet af Kirsten (morfars kone)) og Patzy der er multifarvet (navngivet af Tina)

Indtil videre er der ikke fundet nye hjem til nogen af dem, men de er jo heller ikke leveringsklare før midt i september. Vi skal min. beholde 2 selv.

16-05-2008

I dag måtte vi tage afsked med Lille Blomst. Det var en meget svær beslutning, der måske burde være taget for flere dage siden. Men selv om Blomst's forfangenhed tog til, var hun stadig den samme glade hest, der elskede at være sammen med os og som aldrig lod sig påvirke af sin sygdom. Det var derfor meget svært at indse hvor syg hun egentlig var.

I morges kunne hun næsten ikke rejse sig og havde svært ved at vende sig i boksen. Hun kaldte meget på os og ville ikke være alene, og for første gang synes vi at vi kunne se modløsheden dybt i hendes øjne.

Lisa skyndte sig ud til hende og kunne selv se at det var slut. Hun striglede hende, gav hende en gulerod, sagde farvel og ville i skole. Og ville ikke hjem før Blomst var væk.

Lars derimod var ikke til at drive hjemmefra, han har grædt det meste af dagen, og havde meget svært ved at slippe Lille Blomst, da dyrlægen kom. Han fulgte hele aflivningen, selv om vi rådede ham til at lade være. Og efterfølgende, da det hele var overstået, sagde han at var smadder glad for at have været med, så var der ikke så mange fantasier oppe i hovedet om hvordan det mon var foregået.

Begge ungerne valgte selv deres egen måde til at bearbejde sorgen, og jeg er enorm stolt over den styrke de har lagt for dagen. De er trods alt kun hhv. 9 og 11 år. Nu venter mange dage med glade minder og dyb savn, og vi skal nok ved fælles hjælp komme igennem dem.

Kære Blomst, tak for alt.

24. februar 2008

Så er vinterferien forbi og Ophelia er vækket fra sin sofasøvn. Første markprøve var C-prøve i Nordsjælland d. 24. februar.

Vi gik derfra som 4. vinder og det var med høj haleføring. Nøj hvor er vi stolte.

Hun er blevet væsentlig mere stoplydig i løbet af vinteren, og det er sjovt at konstaterer at vores "leg" med havehandsker på 5-10 m gav et så flot resultat på 100-150 m.

Næste markprøve er så d. 16. marts - endnu en C-prøve i Nordsjælland.