Nicole II
Nicole II Trefarvet hunkat f. 2005 Lisas nye kat. Hun er lillesøster til Hercules og Nicole I, og for Lisa kan en hunkat kun hedde Nicole. Nicole II er absolut sin egen. Ikke særlig kælen, men med stort behov for at følge med i alt hvad her foregår. Hun har været drægtig flere gange, men kun formået at holde på sine killinger indtil termin en enkelt gang - og da blev det så til hele 6 sunde og raske killinger. Hun var en fantastisk god missemor og passede sine børn rigtig godt indtil de var omkring 4 måneder gamle. Så mente hun, at hun havde gjort det godt nok, og har siden kun syntes, at de var en pestilens. Når ungerne er lukket ind i stalden om aftenen, så nyder Nicole livet på toppen af fyret, og når hun bliver træt af livet som indekat kommer hun ind i stuen for at blive lukket ud igen.