2008 Golden Træning

Træf hos familien GOLDEN

Det er nu 3. år i træk vi har haft familietræf i familien GOLDEN. Og som til alle familietræf, er der både gamle kendinge og nye medlemmer. Nogle kommer hvert år, nogle kommer en gang i mellem, og nogle deltager for første gang – og alle er lige velkomne og alle kan bidrage med noget og selv få noget ud af det. Og som det også sker i familier, så finder man ud af, at selv om man måske til daglig er meget forskellig, så har man det til fælles at man er i familie – og det giver tryghed.

Målet med træffene er at få nye input med hjem til den daglige træning af vores hund som en jagt-/markprøvehund. Men også at udvide vores netværk inden vores race. Dette sker ved fællesmåltider, sjove input, fælles opvask, og alt hvad man ellers kan være fælles om.

Nogle vil måske mene at de ikke tager på den anden side af bæltet uden familien i 3 dage for at vaske op og springe agility. Nogle vil have hardcore markprøvetræning non-stop i 3 døgn, for at føle at de får noget ud af det.

Personligt kan mit hoved (- og min hund) ikke rumme mere træning efter 3 dage end det vi allerede får, og derfor er tiden med opvask, borddækning, og sjove input som agility meget velkomne. Ved at være sammen om noget hvor alle er lige, både førere og hunde i et par timer, så giver det noget til familiesammenholdet, og ingen behøver ved middagen om aftenen at føle at deres hund "ikke er god nok" – eller "er meget bedre end alle de andres" for tavlen er vasket ren.

I år havde 16 hunde og 18 mennesker valgt at deltage mod tidligere år 50 % flere. Nogle af årsagerne til at der var folk der valgte ikke at deltage kender jeg godt, men jeg ønsker at der var flere der meldte tilbage med forslag til træning, tidspunkter, arealer, mv. der kunne få flere deltagere. Jeg tror ikke på at der kun var 16 goldens i Danmark der trængte til træning. Hvad skal der til for at flere kan/vil komme?

Jeg stod med hovedansvaret for dette års arrangement godt hjulpet af Morten Rasmussen. Til næste år skal vi gerne have et nyt arrangement – hvad skal der til for at få endnu en succes?

Vi vil gerne arrangerer til næste år igen, men er der flere der vil give en håndsrækning siger vi bestemt ikke nej J

Mange hilsner – specielt til alle deltagerne og trænerne for at være med til at gøre dette års træningsweekend til endnu en succes

Tina