Frank de Boer

Born Quick-Theleine
f. 04-06-1998

Frank de Boer

Frank

Frank (tosset navn, men man vender sig til det) var andelshest med 500 ejere. I vinteren 2005 blev han alvorligt skadet, da han trådte sig selv på højre forben og skar bøjesener næsten helt over.
Daværende ejere valgte at prøve at behandle ham, men midt i helingsprocessen blev de trætte af at vente og Frank blev sat til salg.
Tommy havde fulgt Frank hele hans liv og var interesseret i at købe ham, og vi fik ham til en fornuftig pris.
Frank har siden startet 6 gange heraf de to af gangene i Monté (ridetrav) og er helt fit for fight.
Frank er en forklædt shetlandspony. Han er fuld af fis og ballade, hvilken han som stor ranglet brun vallak absolut ikke skilter med (han er nærmest lidt kedelig at se på). Han er en fantastisk dejlig ridehest i skoven og er trænet fra jorden med kapsun efter den klassiske ridekunsts principper. Uanset hvad man beder ham om er han dejlig samarbejdsvillig og til at stole på.